“Problemfyldt seksualitet” - Med al respekt

“Problemfyldt seksualitet”

Selvom den kirkelige højrefløj har tabt terræn i sin indflydelse på folkekirken og samfundet hvad angår sit syn på seksuelle minoriteter i dagens Danmark 2018, har den stadig en stor indflydelse på sine egne medlemmer, der stadig ikke har lige rettigheder ifølge deres kirke. For hvis ikke organisationen stadig opererer med myter om, at Gud kan fjerne “synden” og kurere den, er der som minimum et krav om livslang seksuel afholdenhed. I kristne fora er termen “problemfyldt seksualitet” opstået til at beskrive LGBT-orienteringer, for at undgå mediernes søgelys.

Men hvem har egentligt et problem – personen eller menigheden?

Et overblik

Organisationer som Indre Mission tilknyttet folkekirken, Luthersk Mission, Syvende dags Adventistkirken, diakoniforeningen Agape, Pinsekirken, Evangelisk Luthersk Netværk, og Apostolsk Kirke har alle bekendtgjort deres syn på homoseksualitet som en synd.

Desuden er der sider som udfordringen.dk, der i kraftige vendinger fordømmer homoseksuelles “udskejelser” og endda bringer “succeshistorier” om “lykkelige skilsmisser” – dvs. religiøse, efter at være bragt til selvmordets rand af internaliseret selvhad vender tilbage til kirken, skilles fra deres homoseksuelle mand/kvinde, og herefter nægter deres seksualitet til stor applaus.

Der er også sider som adamogeva.dk, der råder børn og unge til at ignorere deres homoseksuelle følelser og rådgive deres homo- og biseksuelle venner og veninder på samme måde. Adamogeva.dk er ifølge buo.dk en af Danmarks mest besøgte websites med oplysning og rådgivning til børn og unge med 400.000 forskellige besøgende om året. Siden har 70 frivillige rådgivende fagpersoner.

I brevkassen lover vejlederen Karsten Amby (dengang ansat i Agapes kontroversielle kursus basis) en ung homoseksuel mand på 19 år, der har bedt og bedt for at blive heteroseksuel, at han kan blive heteroseksuel med god rådgivning.

Han viderestilledes til diakoni-foreningen Agapes Basis-kursus, der netop fik frataget statsstøtte i en periode, efter det kom frem at organisationen var inspireret af den amerikanske homo-omvendelsesorganisation NARTH, National Association for Research & Therapy of Homosexuality og tilbød omvendelsesterapi.

Alligevel skriver Agape på sin hjemmeside, at de “ser på det enkelte menneske som værdifuldt, unikt og med ret og frihed til at bestemme over sit eget liv.

Et usympatisk kompromis

Ciskønnede, heteroseksuelle personers monopol på ægteskabet er til dels forbi i den danske folkekirke (her er det dog stadigt fuldt lovligt at diskriminere mod LGBT-personer – hver femte præst nægter at vie homoseksuelle), men mange har forladt folkekirken og stiftet nye konservative frikirker for at undgå reglerne.

Kompromisset for mange kristne organisationer i offentlig kritik har været, at der tones ned for retorikken i offentligheden og i stedet for “behandling” gives der “vejledning”, til folk der oplever problemer med “homofile følelser” i stedet for “homoseksuelle”. Nu handler det om at elske mennesket, men ikke synden.

Man skal elske LGBT-personen på trods af sit væsen, med en “kærlig opfordring” og påvirkning imod et livslangt cølibat.

Negativ social kontrol

Den negative sociale kontrol bliver både usund og farlig, når den også vedrører så intime forhold som seksualitet.

Når undertrykkelse og diskriminering går hånd i hånd med indoktrinering, får man sørgelige eksempler hvor homofobien er internaliseret i en sådan grad, at den kristne LGBT-person selv legitimerer den sociale kontrol og erklærer sig accepteret.

Det menneske, der udefra set, virker villig til at betale en så høj pris for håbet om det evige liv, kan meget vel være så præget af social kontrol og internaliseret sygeliggørelse, at han/hun psykologisk set ikke har andre alternativer.

Synet på LGBT-personer har dybe rødder

Martin Luther, som næsten alle protestantiske kirker bygger på, havde dette at sige om seksuelle minoriteter: ”de seksuelle afvigeres synd er af en uovertruffen enormitet. De afviger fra den naturlige lyst og følelse, der er plantet i naturen af Gud, hvor manden har et lidenskabeligt ønske om kvinden. Seksuel afvigelse kræver hvad der er helt i strid med naturen. Hvorfra kommer denne perversion? Uden tvivl fra djævelen. Efter at en mand en gang har vendt sig bort fra Guds frygt, sætter djævlen så stort pres på sin natur at han slukker ilden af naturlig lyst og vækker en anden, der er i strid med naturen.

Homoseksualitet er altså en syndig og djævelsk unaturlig og ukontrollérbar afhængighed.

Luthersk Missionsforening og teologistudiet Menighedsfakultetet udgav et hæfte i 2005 om deres holdninger til homoseksualitet:

Uden at ville sammenligne homoseksualitet med alkoholmisbrug eller psykisk sygdom, bør vi alligevel indtage en lignende holdning over for homoseksualitet.”
Det er ikke svært at se parallellerne til Luther. Det er helt efter bogen.

Få år efter blev det alment kendt af foreningen Agape mente at kunne afhjælpe homoseksualitet.

Konsekvensen

Resultatet er foreninger, der problematiserer medlemmernes seksualitet på den ene side, mens de bruger de følgende traumer som undskyldning for “behandling”, kritik eller afvisning af seksuelle minoriteters validitet.

Men seksuelle minoritetsorienteringer er ikke noget, man kan erklære sig “enig” eller “uenig i”. Homo- og biseksualitet er lige så lidt op til debat som heteroseksualitet – det er en virkelighed, uanset hvilke religiøse dogmer man vedkender sig.

LGBT-venlige kirker

Nogle kirker gør op med den gamle bogstavtro forståelse af LGBT i Bibelen. Jeg har snakket med Sophie, der er queer og et tidligere Jehovas Vidne. I dag betragter hun sig selv som søgende kristen, og har besøgt Immanuelskirken for at høre om deres forhold til LGBT-personer:
Immanuelskirken i Aarhus har en mere demokratisk kultur, hvor hver enkelt menighed bliver enige om deres udlægning af Bibelen” fortæller hun. “Udover nogle ganske få kernepunkter (den personlige tro på Jesu Kristi liv, voksendåben, det demokratiske ideal, ønsket om frihed fra staten og missionskaldet) er der stor frihed”.
Tankefriheden tiltrækker altså LGBT-personer, mener Sophie, selvom den ikke kritiserer anti-LGBT kirker for deres holdninger: “de har allerede deres eget sted at gå hen, så at sige”.

Sidst men ikke mindst mener Sophie, at der er “større frihed til at komme og gå som man vil”. Der er altså et stort potentiale for inklusion i kirken, selvom der er lang vej igen for mange menigheder.